Vedtægter
Vedtægter
Følgende vedtægter er at finde på www.aarhuskredsen.dk§
1. Foreningens navn
§
2. Formål og virke
§
3. Medlemmer
§
4. Kapitalindskud og hæftelse
§
5. Lejeafgift til foreningen
§
6. Ordensbestemmelser og vedligeholdelser
§
7. Opsigelse / ophævelse af lejemål
§
8. Pligtarbejde / fællesarbejde
§
9. Generalforsamlingen
§
10. Bestyrelsen
§
11. Tegningsret
§
12. Regnskab og revision
§
13. Foreningens opløsning
§
14. Vedtægtsændringer
§
1. Foreningens navn er :
1.1 Foreningens
navn er H/F Fritiden. Dens hjemsted er Århus Kommune.
§
2. Formål og virke:
2.
1.
Foreningen har til formål at administrere og forvalte
det til kolonihaveformål udlagte areal matr. nr. X i
overensstemmelse med de bestemmelser, der er lagt til grund for
området i sin helhed og indeholdt i vedtægt for
Kolonihaveforbundets Århuskreds, og nærværende
vedtægt.
2. 2.
Foreningen og dens medlemmer skal
være medlem af Kolonihaveforbundet for Danmark og
Kolonihaveforbundets Århuskreds. Nærværende
bestemmelser er at tinglyse som byrde på foreningens areal med
påtaleret for Kolonihaveforbundets Århuskreds.
2.
3.
Foreningen skal gennem sin bestyrelse bl.a. sikre, at
bestemmelser som er nedfældet i en på området lagt
byplan, lokalplan, eller tinglyst deklaration og lignende, vedrørende
det samlede
haveområde eller enkelte haver, overholdes og
respekteres af de i foreningen optagne medlemmer.
§
3. Medlemmer:
3. 1.
Som
medlem kan optages både personer, som samtidig med
medlemskabets ikrafttræden lejer en have (aktive medlemmer)
samt personer, som ønsker at overtage en have, når
foreningen er i stand til at stille en sådan til rådighed
(passive medlemmer).
Passive medlemmer har ikke adgang til
foreningens generalforsamling.
3. 2.
Medlemmet skal have
fast og lovlig bopæl i Århus Kommune og være
tilmeldt folkeregisteret samme sted. Medlemmet skal omgående
meddele formand eller kasserer om adresseændring og senest 2
uger efter, at ændringen er sket.
3. 3.
Intet
medlem kan optages i foreningen uden bestyrelsens godkendelse. Ved
ethvert lejeforhold udstedes en lejekontrakt. Lejekontrakten er den
til enhver tid gældende standard lejekontrakt udarbejdet af
Kolonihaveforbundet for Danmark, hvis bestemmelser sammen med
nærværende vedtægt og øvrige bestemmelser
lagt på området er gældende for lejeforholdet.
3.
4.
Hvert medlem kan kun erhverve 1 have og kan ikke samtidig
være medlem af anden haveforening under Kolonihaveforbundet for
Danmark
§
4. Kapitalindskud og hæftelse
4.
1.
Ved optagelse som medlem af foreningen skal erlægges
et kapitalindskud lig haveloddens anpart i medlemskapitalen, således
som denne er opgjort primo det regnskabsår, hvor optagelsen
finder sted.
4. 2.
Kapitalindskuddet forfalder til
kontant betaling ved lejekontraktens underskrivelse. Indskuddet er
pligtig ydelse i lejeforholdet.
4. 3.
i forbindelse med
medlemmets udtræden af foreningen, samtidig med overdragelse
til et nyt eller andet medlem, skal kapitalindskuddet tilbagebetales
senest 1 måned efter udtrædelsesdagen. Beløbets
størrelse udregnes i henhold til stk. 4.1, således som
dette er opgjort primo det regnskabsår hvor udtræden
finder sted. Såfremt udtræden sker uden, at det ud trådte
medlems have samtidig med udtrædelsen, overdrages til et nyt
eller andet medlem, skal tilbagebetaling af indskuddet ske senest 1
måned efter, at et nyt eller andet medlem har overtaget
haven.
4. 4.
Det erlagte kapitalindskud kan ikke af
3'die mand gøres til genstand for arrest eller eksekution.
4.
5.
I forbindelse med optagelse som medlem erlægges
desforuden et optagelsesgebyr, hvis nærmere størrelse
fastsættes af Kolonihaveforbundets Århuskreds, og som
ikke tilbagebetales ved udtræden.
4. 6.
Medlemmerne
hæfter prorata for foreningens indgåede
gældsforpligtelser, således som disse til enhver tid kan
udledes af foreningens regnskabsaflæggelse overfor medlemmerne.
§
5. Lejeafgift til foreningen
5. 1.
Lejeafgiften
for den enkelte havelod fastsættes af foreningens
generalforsamling ud fra de budgetter m.m., som af foreningens
bestyrelse er forelagt generalforsamlingen til godkendelse.
Generalforsamlingen kan endvidere fastsætte engangsbeløb
til arbejder i foreningen, såsom kloak,
vandledningsnedlæggelse, el opsætning og lign. Et sådant
engangsbeløb er pligtig ydelse i lejeforholdet.
5.
2.
Forfalder leje eller anden pligtig pengeydelse, som
påhviler medlemmet, til betaling på en helligdag, en
lørdag eller på grundlovsdagen, udskydes forfaldsdagen
til den følgende hverdag. Betaling anses for rettidigt, når
den erlægges senest 3. hverdag efter forfaldsdagen, eller når
denne hverdag er en lørdag den følgende hverdag.
5.
3.
Er lejen eller anden pligtig pengeydelse ikke betalt
rettidigt, kan foreningen kræve et gebyr på 100 kr. +
tillæg af 2% af det skyldige beløb ud over 1.000 kr. for
hver forsinket indbetaling.
5. 4.
Såfremt leje
eller anden pligtig pengeydelse, ikke er betalt rettidig, kan
forholdes som angivet i nærværende vedtægts §
7.
5. 5.
Foreningen er berettiget til for ethvert krav
mod et medlem at søge sig fyldestgjort i den for vedkommende
medlems havelod værende bebyggelse, beplantning m.v., forud for
alle andre kreditorer. Nærværende bestemmelse er at
tinglyse pantstiftende.
§
6. Ordensbestemmelser og vedligeholdelse af det lejede
6.
1.
Generalforsamlingen fastsætter ordensbestemmelser
m.m. som skal være gældende inden for området, og
som foreningen gennem sin bestyrelse skal forvalte og
administrere.
6. 2.
Bestyrelsen er berettiget til at
fastsætte supplerende bestemmelser, som i givet fald skal
godkendes på førstkommende generalforsamling.
6.
3.
Medlemmet er pligtig at holde sig alle bestemmelser
efterrettelig, som foreningens generalforsamling, bestyrelse eller
offentlige myndigheder pålægger området, ligesom
medlemmet er pligtig at overholde de i lejekontrakten vedrørende
haven indeholdte bestemmelser, samt de bestemmelser der indeholdes i
kolonihaveforbundets Århuskreds "Hovedbestemmelser
omfattende haveafståelser i kolonihaveområder". Ved
overtrædelse af disse bestemmelser kan der ske ophævelse
af lejemålet, jfr. nærværende vedtægts §
7.
6. 4.
Ved ophævelse af lejemål i henhold
til denne Vedtægts § 6 er medlemmet berettiget til, senest
8 dage efter modtagelse af ophævelse, skriftligt at forlange
spørgsmålet endeligt afgjort på en
generalforsamling/ekstraordinær generalforsamling.
§
7. Opsigelse eller ophævelse af lejemål
7.
1.
Foreningens bestyrelse er berettiget til at foretage
ophævelse af den indgåede lejeaftale, såfremt leje
eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt, og
medlemmet ikke har berigtiget restancen senest 14 dage efter, at
skriftligt påkrav herom af foreningens bestyrelse er afsendt
eller fremsat. Det er dog en forudsætning for ophævelsen
af lejeaftalen, at foreningens påkrav skal være afgivet
efter sidste rettidige betalingsdag, og det skal udtrykkelig angives,
at lejemålet kan ophæves, hvis lejerestance m.m. ikke
betales inden udløbet af den angivne frist.
7.
2.
Foreningens bestyrelse er berettiget til at foretage
ophævelse af den indgåede lejeaftale, såfremt
medlemmet overlader brugen af havelodden til en anden og trods
foreningens indsigelse fortsætter dermed, eller såfremt
brugeren af en havelod eller dennes husstand i gøren og laden
er til væsentlig gene og ulempe for foreningen og dermed dens
øvrige medlemmer.
7. 3.
Foreningens bestyrelse er
berettiget til at foretage ophævelse af den indgåede
lejeaftale, såfremt medlemmet i væsentlig grad misrøgter
den lejede havelod eller groft tilsidesætter bestemmelser
pålagt området ude fra, eller på tilsvarende måde
tilsidesætter foreningens til enhver tid gældende
vedtægter og ordensbestemmelser.
7. 4.
Hvis
medlemmet med lejemål under den grønne lejekontrakt ikke
inden 3 måneder og medlemmet med lejemål efter
1.januar 2004 med den nye lejeaftale ikke inden 4 uger efter
opsigelse/ophævelse har bortfjernet eller afhændet sin
bebyggelse eller er afhændelsen i strid med bestemmelser herom,
bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage have og bebyggelse ,og
de vilkår overtagelsen skal ske på.
Såfremt
bebyggelsen ikke kan afhændes i henhold til vurderingen, er
bestyrelsen berettiget til at afhænde bebyggelsen bedst muligt,
evt. ved auktion.
Ved afregning til medlemmet kan
bestyrelsen fratrække enhver udgift, der er forbundet med
opsigelsen og afhændelsen, herunder bl.a. advokatomkostninger,
retsgebyrer og lejerestance m.m.
Når opsigelse eller
ophævelse af et medlemskab og lejeaftale sker, er det
pågældende medlem pligtig at svare foreningen leje og
andre ydelser havelodden vedrørende, indtil denne er
fraflyttet og ryddeliggjort, ligesom medlemmet er pligtig at
vedligeholde haven i samme periode.
7. 5.
Afgår
medlemmet ved døden gælder følgende: - at en
efterlevende ægtefælle har ret til at fortsætte i
lejeaftalen med foreningen. -at en person med hvem den afdøde
har levet i et ægteskabslignende forhold i mindst 2 år
umiddelbart forud for dødsfaldets indtræden, har samme
ret. -at myndige slægtninge i op- og nedstigende linie har
samme ret. (Jfr. §3 stk. 3.2, stk. 3.3 og stk. 3.4)
7.6.
Et
hvert medlem har ret til at overdrage sin have til myndige slægtninge
i op- og nedstigende linie. (Jfr. §3 stk. 3.2, stk. 3.3 og stk.
3.4) Overdragelsen er betinget af, at der foretages værdiansættelse
af have og bebyggelse.
§
8. Pligtarbejde / Fællesarbejde
8. 1.
Foreningens
medlemmer er forpligtet til at medvirke ved ren- og vedligeholdelse
af veje, stier og andre arealer, der ifølge kontrakten hører
til området, samt vedligeholdelse af foreningens
fællesfaciliteter. Medlemmet har desuden pligt til at holde sin
del af vejen uden for egen have.
§
9. Generalforsamlingen
9. 1.
Foreningens øverste
myndighed er generalforsamlingen.
9. 2.
Den ordinære
generalforsamling afholdes hvert år senest 4 måneder
efter regnskabsårets afslutning og med en dagsorden, der i det
mindste skal indeholde følgende punkter: 1) Valg af dirigent.
2) Beretning. 3) Årsregnskab med evt. revisionsberetning. 4)
Indkomne forslag. 5) Godkendelse af budget. 6) Valg af
formand/kasserer. 7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. 8)
Valg af revisorer og suppleanter. 9) Valg af vurderingsudvalg og
suppleanter.
9. 3.
Ekstraordinær generalforsamling
afholdes, når generalforsamlingen eller et flertal af
bestyrelsens medlemmer, eller når 1/4 af foreningens medlemmer
stiller skriftlig krav om ekstraordinær generalforsamling. Der
kan ikke træffes nogen beslutning, hvis ikke mindst 4/5 af de
medlemmer, der har begæret den ekstraordinære
generalforsamling, er repræsenteret.
9. 4.
Ordinær
generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.
Ekstraordinær generalforsamling kan dog indkaldes med 8 dages
varsel.
9. 5.
Forslag, som ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 1
måned efter regnskabsårets udløb, hvorefter de
skal optages på den dagsorden, som udsendes til medlemmerne.
9.
6.
Adgang til generalforsamlingen har ethvert medlem og dennes
ægtefælle/samlever.
9. 7.
Hvert havelod har
to stemmer.
9. 8.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
9.
9.
Beslutninger på generalforsamlingen træffes af
de mødte stemmeberettigede ved simpelt flertal - undtagen når
det drejer sig om vedtægtsændringer, hvortil kræver
2/3 flertal. - og når det drejer sig om:
Optagelse
af kollektive lån, eller
ekstraordinær indskud, jfr.
§5 pkt. 5.1 eller
haveforeningens eventuelles
opløsning.
Dertil kræves at mindst 2/3 af medlemmerne
har givet fremmøde, og 2/3 af de afgivne stemmer går ind
herfor.
Er fremmødet ikke tilstrækkeligt stort, men
2/3 af de afgivne stemmer er gået ind herfor, kan der indkaldes
til en ny generalforsamling, som uanset antallet af fremmødte
kan vedtage forslaget med 2/3 ad de afgivne
stemmer.
9.10.
Generalforsamlingens protokol
underskrives af generalforsamlingens dirigent, sekretær samt på
bestyrelsens vegne af foreningens formand.
§
10. Bestyrelsen
10. 1.
Til at varetage den daglige
ledelse af foreningen og til udførelse af generalforsamlingens
beslutninger, vælger generalforsamlingen en bestyrelse.
10.
2.
Bestyrelsen består af X personer, der vælges
for en 2 års periode. Formand og kasserer vælges
særskilt, henholdsvis i lige og ulige år. X
bestyrelsesmedlem vælges i lige år, medens x
bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år. Bestyrelsen
konstituerer sig selv med næstformand og sekretær.
Generalforsamlingen vælger desforuden suppleanter efter
behov.
10. 3.
Ved valg af tillidsrepræsentanter må
der højst vælges en repræsentant fra den enkelte
havelod, dog undtaget valg til underudvalg under bestyrelsen,
Bestyrelses- og suppleantvalg er henholdsvis 2 - og 1 årige.
Genvalg kan finde sted. Såfremt formanden eller kassereren
afgår indenfor sin valgperiode, indkaldes til ekstraordinær
generalforsamling for nyvalg, såfremt fratrædelse ikke
sker umiddelbart før en ordinær
generalforsamling.
10.4
For en 2 års periode
vælger generalforsamlingen et vurderingsudvalg på tre
personer og vurderingssuppleanter efter behov.
10. 5.
Såfremt
et bestyrelsesmedlem fratræder før valgperiodens udløb,
indtræder 1. suppleanten i bestyrelsen - dog kun for tiden ind
til næste generalforsamlings afholdelse. Kan bestyrelsen, i
tilfælde af et eller flere medlemmers fratrædelse på
en og samme gang, ikke suppleres op gennem antallet af valgte
suppleanter, indkaldes til ny generalforsamlings afholdelse med
suppleringsvalg for øje. Suppleringsvalg af denne karakter
gælder dog kun for resten af de fratrådtes
valgperiode.
10. 6.
I en af bestyrelsen udarbejdet
forretningsorden, fastlægger bestyrelsen selv grundlaget for
sit virke m.m., ligesom denne skal indeholde bestemmelser afledet af
vedtægtens § 9.
10. 7.
Et bestyrelsesmedlem
må ikke deltage i behandling af en sag, hvori en med denne
beslægtet person er impliceret, eller på anden måde
er personlig interesseret.
10. 8.
Der føres
protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne.
Protokollen underskrives af de bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget
i møderne.
10. 9.
Bestyrelsesmøde
indkaldes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden
så ofte, anledning skønnes at foreligge, eller når
blot et medlem af bestyrelsen måtte begære det.
10.
10.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end
halvdelen af dens medlemmer er til stede. Beslutninger træffes
ved simpel flertal. Bestyrelsen afgør og bedømmer
mulige tvivlsspørgsmål mellem
medlemmerne.
10.11.
Udebliver et medlem af
bestyrelsen, uden anmeldt og gyldig grund fra 3 på hinanden
følgende møder, udgår vedkommende af bestyrelsen,
og 1. suppleanten indkaldes, jfr. pkt. 10.5.
10.12.
Kassereren
indsætter alle indkomne penge i pengeinstitut, og den kontante
beholdning må ikke overstige det af generalforsamlingen
fastsatte beløb. Der kan kun hæves penge i pengeinstitut
af kasserer og formand i forening. Kassereren kan kautionsforsikres,
og forsikringens omfang bestemmes af bestyrelsen. Præmien
betales af foreningen.
10.13.
Formand og kasserers samt
evt. øvrige bestyrelsesmedlemmers omkostninger såsom
telefon , kontorhold og kørsel m. v. dækkes af
foreningen. Beløbenes størrelse fastsættes af
generalforsamlingen.
§
11. Tegningsret
11. 1.
I forhold udadtil tegnes
foreningen af formanden.
§
12. Regnskab og revision
12. 1.
Foreningens regnskabsår
er kalenderåret. Årsregnskabet skal udarbejdes i
overensstemmelse med god regnskabsskik og før offentliggørelse
være underskrevet af de valgte revisorer i sin helhed.
12.
2.
For en 2 års periode vælger generalforsamlingen
2 revisorer, og for 1 år 2 revisorsuppleanter. Det påhviler
de valgte revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt
føre protokol over de bemærkninger, revisionsarbejdet
giver anledning til.
12. 3.
Årsregnskabets indhold
skal være i overensstemmelse med den foretagne bogføring
og tilstedeværende bilag. Revisorerne foretager mindst et
uanmeldt kasseeftersyn pr. år.
§
13. Foreningens opløsning
13. 1.
Hvis gyldig
beslutning om foreningens opløsning træffes, og dette
alene skyldes, at foreningens virke overføres til andet
haveområde, vil foreningens formue være at overføre
til den forening, som viderefører det nye haveområde og
med samme forpligtelser overfor den opløste forenings
medlemmer.
13. 2.
Hvis foreningens opløsning
skyldes, at foreningen helt ophører med at drive kolonihaver,
vælges 2 likvidatorer, som forestår betalingen af de
beløb såsom forudbetalt haveleje eller anden formue, med
fradrag af gæld såvel fra foreningens som medlemmernes
side. Den resterende formue udbetales til de medlemmer, der er
registreret på det pågældende tidspunkt.
13.
3.
Foreningen kan ikke opløses, så længe
kontrakten med Århus Kommune, DSB, Strukturdirektoratet under
Fødevareministeriet og Kolonihaveforbundets Århuskreds
er løbende.
§
14. Vedtægtsændringer
14.
1. Ændringer i foranstående vedtægt skal
indsendes til Kolonihaveforbundets Århuskreds til udtalelse
forinden generalforsamlingens behandling.
Således
vedtaget på Århuskredsens generalforsamling den
24.februar 1997.
§7 revideret på
kredsgeneralforsamlingen 22.februar 2001
§7
stk.4 og § 10 stk. 4 revideret på kredsgeneralforsamlingen
25.februar 2004